onsdag den 28. august 2013

Cheeseburger Suppe


Ingredienser:
250 g hakket oksekød
3 cups hønse bullion
3/4 cup hakkede løg
4 cups kartofler i tern
3/4 cup revne gulerødder - havde jeg ikke i.
1/4 cup mel
3/4 cup seleri i tern - havde jeg ikke i.
2 cups Cheddar ost i tern
1 tsk tørret basilikum
1 1/2 cup mælk
1 tsk tørret persille
1/4 cup creme fraice
4 spsk smør

Gør sådan:
1) I en stor gryde smeltes 1 spsk smør, ved jævn varme.
2) Tilsæt kød, gulerødder og selleri og varm det til kødet er brunt.
3) Rør basilikum og persille i. 
4) Tilsæt bullion og kartofler. Lad det koge indtil kartoflerne er bløde - 10-12 minutter.
5) I en anden gryde smeltes resten af smørret og melet røres i. 
6) Tilsæt mælken og pisk til det er jævnt.
7) Hæld langsomt mælkesovsen ned i suppen, mens du rørrer konstant.
8) Bring suppen i kog og lad det derefter simre.
9) Rør osten i.
10) Når osten er smeltet tilsættes creme fraice.
11) Varm suppen igennem, men lad det ikke koge!

Tilbehør:
Bilka-brød 

Grunden til, at jeg ikke kom gulerødder og selleri i, er ikke at jeg ikke kan lide det (Okay, jeg kan ikke lide selleri...) Men derimod, at jeg havde overset det punkt, hvor disse tilsættes... ups...

Ammenam det' go' mam!



DIY: Ugens menu

I dag fandt jeg min kreative side frem, og lavede en genbrugelig "tavle" til at planlægge ugens aftensmåltider. 



På den måde er det dejlig nemt at huske hvad man skal have op af fryseren aftenen før, og Andreas behøver ikke spørge gang på gang, hvad vi skal have ;)

Men here goes:

1
Du skal bruge:
1 ramme med glas
1 stykke papir - eventuelt med et mønster
1 saks
Blyant
Pen


2
Klip papiret til, så det har samme størrelse som rammen.


3
Skriv alle ugens dage, under hindanden, direkte på papiret. 
Først med blyant, og skriv det derefter op med pennen.


4
Sæt papiret i rammen.


5
Nu kan du, med whiteboard-pen skrive ugens menu ud for hver dag, og når ugen er slut kan det fjernes med sprit og erstattes med næste uges menu :)



tirsdag den 27. august 2013

Mac 'n Cheese, bagt i ovn


Ingredienser:
1 Løg
2 Fed Hvidløg
4 spsk Margerine
4 spsk Mel
6 dl Mælk
1 tsk Salt
1/4 tsk hvid peber
1/4 tsk Cayennepeber
250 g Cheddar Ost
150 g Markeroni
3/4 dl Rasp

Gør sådan:
1) Tænd ovnen på 190C.
2) Kog markeronien efter pakkens anvisninger
3) Smelt smørret i en gryde.
4) Svits løg og hvidløg deri, til de er bløde.
5) Tilsæt melet og rør rundt til det begynder at boble lidt - ca 2 minutter.
6) Tilsæt mælk, lidt ad gangen, og bland det godt hver gang.
7) Bring sovsen i kog.
8) Tilsæt salt, peber og 150 g ost og rør godt igennem - 2-3 minutter.
9) Smør et ovnfast fad og hæld markeronien i bunden. Hæld sovsen udover og bland det lidt.
10) Drys resten af osten og raspen over (Hold evt. lidt igen med raspen) og bag det i ovnen i ca 30 minutter, eller til det er gyldent og sovsen bobler.

Tilbehør:
Minikøller med BBQ marinade
Salat

Ammenam, det' go' mam! 



mandag den 26. august 2013

Alt godt fra svinet - næsten da :)

Ingredienser:
Blandet salat
Coleslaw
Stegte kartoffelskiver
Pulled pork
Spareribs

Gør sådan:
Få nogle søde mennesker tilberede maden mens du nyder din kærestes tilstedeværelse, og glæder dig over at han har været din igennem 12 fantastiske måneder :)

Tak til Bones for at lave lækker mad (og for at i gider tage opvasken ;) ) og tak til Andreas, for mad, og for at gide at holde mig ud så længe >3 jeg elsker dig :)

Ammenam, det' go' mam!




fredag den 23. august 2013

Glædelig Fredag :)

I aften er det Andreas der står i køkkenet, og han har bedt mig om ikke at blogge om det, så ikke mere om det :)

Men så kan jeg i stedet fortælle, at jeg i dag har været nede i Føtex og få min arbejdsplan og få bestilt tøj, så nu er jeg klar til at starte som Delikatesseassistentelev pr. 1/9 :) IIH hvor jeg glæder mig til at komme i gang ^^

Hav en god aften :)

torsdag den 22. august 2013

Boller i Karry - nu med pynt


Ingredienser:
Til 4 personer
Fars:
300 g hakket svinekød
3/4 tsk groft salt
1 spsk fintrevet løg
Friskkværnet peber
1 æg
1 dl mælk
4 spsk hvedemel
Vand 
Groft salt
Sovs:
20 g smør
1/2 dl finthakket løg
2 tsk karry
1 lille skrællet, fintrevet æble
2 1/2 spsk hvedemel
6 dl kogevand fra kødbollerne
1/2 tsk tørret estragon
Tilbehør:
Ris
Kokosmel
Banan i skiver
Grøntsager - vi brugte agurk og squash
Hårdkogte æg
Rosiner

Gør sådan:
Fars:
1) Rør det hakkede kød med salt, til farsen er sej, i ca 1 minut.
2) Tilsæt løg, peber, æg og rør det sammen.
3) Rør mælken i lidt efter lidt og rør melet i.
4) Lad farsen stå, tildækket, i køleskabet, i ca 30 minutter.
5) Sæt en stor gryde med vand og salt over og koge. 
6) Rør farsen godt igennem.
7) Dyp en spiseske i det kogende vand, og form farsen til en bolle med ske og hånd. Læg den i det kogende vand.
8) Skru ned for varmen, når alle bollerne er i gryden og kog dem til de føles stive - ca 8-10 minutter.
9) Tag kødbollerne op med en hulske og læg dem til afdrypning i en sigte.
Sovs:
1) Smelt smørret ved kraftig varme, men uden at det bruner.
2) Svits løgene i ca. 1 minut, uden de tager farve.
3) Skru ned på jævn varme og drys karry og æble i og svits det i ca 1 minut.
4) Drys melet over og rør til det er helt opsuget.
5) Hæld lidt siet kogevand i, mens du pisker.
6) Tilsæt resten af det afmålte kogevand og estragon.
7) Lad den koge ved svag varme og omrøring i 5 minutter. 
8) Smag til og varm kødbollerne i saucen.

Kog risene som pakken angiver, og server det hele som et rijstaffel med tilbehør i små skåle.

Desværre mættede denne ret så meget, at jeg måtte levne :( men;

Ammenam, det' go' mam! :)


Squashbrød




I dag har jeg bagt squashbrød, fordi jeg havde en squash jeg ikke vidste hvad skulle bruges til - og så er jeg altså typen der propper det i en gang bagværk. Men det blev et lækkert brød, som måske lige skulle have haft 5 minutter længere - og som man måske skulle have lavet halv portion af i stedet :)

Ingredienser:
Til ca 12 skiver - eller faktisk et kæmpe brød...
50 g smør
4 dl mælk
1 dl A38 Ylette 1,5%
50 g gær
2 tsk groft salt
2 tsk sukker
200 g groftrevet squash
1 dl hakket frisk persille
800 g hvedemel

Til pensling: 1 pisket æg

Gør sådan:
1) Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælk.
2) Hæld blandingen i en skål og tilsæt ylette.
3) Rør gæren ud i blandingen.
4) Tilsæt resten af ingredienserne, men hold lidt igen med melet.
5) Slå dejen godt sammen.
6) Dæk skålen til og lad den hæve lunt i ca 1 time.
7) Hæld dejen ud på et meldækket bord og ælt den godt. Tilsæt eventuelt resten af melet.
8) Form dejen til et rundt brød og lad det efterhæve på en plade med bagepapir i ca 30 minutter.
9) Pensl brødet med æg og klip i overfladen med en saks.
10) Bag brødet nederst i ovnen i ca 35 minutter ved 200C.

Ammenam det' go' mam :)

onsdag den 21. august 2013

Nachos :P


Da vi i weekenden var hjemme ved svigerfamilien, fik vi en pose nachoschips med os retur, og de skulle så bruges i aften :) Og eftersom vores billigt-købte kylling begik selvmord hen over weekenden, måtte det blive med oksekød - det har vi også rigeligt af :)

Ingredienser:
1 taco mix krydderi til oksekød
400 g hakket oksekød
1 dl vand
1 guacemole mix krydderi
2 avocadoer
1 dl creme fraice - plus ekstra til tilbehør
Nachoschips - det hedder det ikke, men kan ikke huske hvad de rigtig hedder :)
Revet cheddar

Gør sådan:
1) Brun kødet på panden.
2) Tilsæt krydderi og vand og lad det simre i 5-10 minutter.
3) Mos avocadoerne.
4) Tilsæt krydderi og 1 dl cremefraice.
5) Bland det godt sammen og lad det trække i 10 minutter.
6) Læg chips i bunden af et ovnfast fad, så kød, så chips og så ost.
7) Bages i ovnen ved 180C til osten er lækker - 10-15 minuttter.

Tilbehør:
Salsa
Creme Fraice
Guacemole
Salat

MUMS!


BONUS:
I dag da jeg smurte madpakker kom jeg i tanker om et godt råd min kære moder har lært mig:
Når man køber en bøtte tunsalat, så er der snask nok i til at det faktisk er lidt ulækkert. Derfor kan man lige blande den op med en dåse tun ekstra - så holder den også længere ;) 

Det samme gør sig gældende, hvis man er doven og bare køber en færdig kartoffelsalat - så lige lidt ekstra kartofler, og VOILA! Knap så ulækker kartoffelsalat :)




tirsdag den 20. august 2013

Pastaret med laks


Der har været temmelig stille hen over weekenden, men det betyder ikke at vi ikke har spist noget!
Det skyldes derimod, at vi tilbragte weekenden i Svendborg, hvor vi nød godt af svigermors mad :) 
Og i går fik ikke-så-spændende rester...
Men nu er der gang i den igen :)

Ingredienser:
Til 4 personer
250 g frisk pasta
300 g laksefilet, uden skind og ben
600 mL mælkesovs/fløde
1 tsk citronsaft
1/2 tsk salt
friskkværnet peber
1 dl hakket dild
Pynt: Små dildkviste eller citronmelisse

Gør sådan:
1) Kog pastaen efter anvisningen.
2) Skær laksen i tern a 2x2 cm
3) Bring mælkesovs i kog i en tykbundet gryde. 
Kog ved svag varme, under omrøring i ca 2 min.
4) Tilsæt citronsaft, dild, salt og peber.
5) Sluk for varmen og vend forsigtigt laksen i, og læg låg på gryden. 
Lad fisken trække i ca 1 minut til den er fast og lyserød.
6) Smag sovsen til.

Ved servering:
Hæld vandet fra pastaen og lad det dryppe af.
Læg pasta og laksesovs lagvis i en varm skål og server straks.

Min sovs blev desværre lidt tynd, så det hang ikke så godt ved som jeg håbede.. 
Men det smagte godt alligevel :)

MUMS!



fredag den 16. august 2013

Farvel kage til dejlige piger :) opdateret


Også kaldet Red Velvet Kage

Ingredienser:
Til kagen
4 store æg
240 g selvhævende mel (240 g mel, 2,4 tsk bagepulver og en nip salt)
240 g usaltet smør - blødgjort
240 g uraffineret rørsukker (Jeg var nærrig og brugte almindelig sukker)
20 mL rød madfarve
2 spsk kakaopulver med top

Til glasuren
250 g smelteost
600 g flormelis
100 g usaltet smør - blødgjort

Gør Sådan:
Kage:
1) Pisk sukker og smør til det er let og luftigt.
2) Tilsæt æggene, et ad gangen, og pisk, til de er blandet helt i massen.
3) Sigt mel og kakaopulver i blandingen og fold den forsigtigt i.
4) Rør frugtfarven i.
5) Smør tre 20 cm sandwichforme gavmildt (Jeg kunne kun fylde 2)
6) Sæt formene i ovnen ved 180C i 25 minutter. (Tjek lige at de er helt færdige)
7) Vend kagerne ud på en ovnrist og lad dem afkøle helt.

Glasur:
8. Hæld smør og flormelis i en skål, og pisk det forsigtigt sammen. 
9. Tilsæt smelteosten og pisk, til blandingen er let og cremet. 
10. Sæt i køleskabet dækket med husholdningsfilm for at afkøle. Det vil gøre det nemmere at arbejde med.

Og så til sidst:
11. Spred kagens lag med glasur, og læg den sammen. Læg en stor klat glasur oven på kagen med en paletkniv, og skub det forsigtigt ned af siderne. Du kan personliggøre kagen med pynt og tilføje en meddelelse med glasur, hvis du ønsker det. Jeg puttede rød madfarve i resten af glasuren og pyntede kagen med dette :)


JEG KOMMER TIL AT SAVNE JER, PIWER!!! :'(


OPDATERING!
Har nu også prøvet at lave kagen i en cupcake edition, pyntet med frysetørrede hindbær;


Jeg nøjedes med 4/5 af opskriften til 12 kager, og havde masser af frosting til overs. Har Googlet mig frem til, at frostingen kan fryses ned, så det er nu gjort og så må vi se hvordan dét bliver :)


Når alt andet kikser...


I dag blev en meget stresset dag... Fik fri fra arbejde kl 16, skulle tage afsked med en skøn veninde og var først hjemme kl 17. Så skulle vi i Elgiganten og bytte Andreas' TV og så skulle vi handle ind... Og hvad gør man så, når man også skal nå at gøre rent, pynte en kage og klæde sig om og være klar til at tage imod nogle piwer for at tage afsked med to af mine aller bedste veninder som rejser udenlands i alt for lang til. Og man desuden har glemt at tage aftensmaden ud af fryseren?

Så går man da på kinesisk restaurant og tager en box med hjem :)

Men der var alt for meget og jeg var ikke rigtig sulten, så der er ikke noget efter-billede :/

torsdag den 15. august 2013

Forloren Kænguru


Det her er nok en af mine yndlingsretter, og hver gang jeg får det, kommer jeg til at tænke på min ældste søster, da det var hende der introducerede mig for det livsgrundlag i sin tid - Tak for det, Sara :)

Ingredienser:
Til 4 personer:
600 g hakket oksekød.
1 reven gulerod
2 tsk vegemite (ifølge opskriften, men jeg har ALDRIG brugt det :) )
1 spsk hakket persille 
2 1/2 dl rasp
3 spsk tomat pure
1 tsk fransk sennep
1 let pisket æg
2 1/4 dl revet ost

Gør Sådan:
1) bland alle ingredienser (undtaget tomatpuré, sennep og ost) og rør godt sammen.
2) læg blandingen i en bageform foret med stanniol.
3) bland tomat pure og sennep og fordel blandingen over kødranden og drys med revet ost.
4) bag ved 190C i 45-50 minutter.
5) server

Tilbehør:
Kartoffel Rosti
Salat

Og så var man mæt...

MUMS!




onsdag den 14. august 2013

Pølsemix


I dag skulle det gå stærkt - pludselig var der en masse vi skulle nå, og det meste slog fejl >< egentlig skulle dagens menu have stået på Mac 'n Cheese med pølser, men Rema havde åbenbart lukket så vi kunne ikke få købt de sidste ingredienser, så jeg måtte improvisere en ret af det vi havde i fryseren - og så skulle det være nemt og hurtigt. Så det blev Pommes med pølser. Jeg havde bare glemt at tage pølsemellemmad ud af fryseren i morges, så de var temmlig kolde, men så fik vi den ide, at skære dem i skiver og smide dem ind i ovnen, ovenpå Pommes :) så kunne det passe sig selv i 15 minutter, og jeg fik 15 minutter til at få ordnet noget af det jeg skulle :)

MUMS!

tirsdag den 13. august 2013

Grim sæbe - væk! Pæn sæbe - Tadaa!

Før:


Efter:



TADAAA!!!! :)


Mød Basil :)

Vores basilikum har fået sig en lillebror - han hedder Basil :)

Vi glæder os til at han, og hans fætre,Tim(ian) og Kåre(ander (med lidt god vilje ;) ) ), vokser sig store nok til også at kunne bidrage til madlavningen. 

Den gamle Basilikum er i øvrigt ved at dø, men genoplivningen er sat i gang :)



Hakkebøf med salsa og revet ost


OKAY! Jeg har snydt lidt, og købt bøfferne færdige - de skulle bare i ovnen.

Men de var gode, og jeg skulle mene de ville være super simple at lave selv, 
så her kommer mit bud på hvordan:

Ingredienser:
1 stk hakkebøf
Salsa
Revet ost

Gør sådan:
1) Tag bøffen.
2) Læg en klat salsa på.
3) Drys med revet ost.
4) Bages i ovnen i 20 min ved 160C.


Tilbehør:
Salat - her agurk, iceberg og peberfrugt.
Tortilla Wraps - varmet.
Creme Fraice Dressing.
På bøffernes embalage var også nævnt "frisk chili" som tilbehør, men nej - ikke lige i mit køkken :)

MUMS!




mandag den 12. august 2013

Koteletter i fad


Ingredienser:
4 Svinekoteletter
200 g Friske Champignon
2 Løg
2 Fed Hvidløg
200 g Cocktailpølser
200 g Bacon i tern
2 ds Hakket tomat
2 dl Fløde
2 tsk Paprika
2 tsk Salt
4 knsp Sort Peber

Gør sådan:
1) Brun koteletterne på begge sider og krydr dem med salt og peber. 
2) Skyl champignonerne og skær dem i skiver.
3) Pil løgene og skær dem i skiver.
4) Skær hvidløgene i små tern.
5) Skær pølserne over på langs.
6) Læg koteletterne i et ildfast fad.
7) Tænd ovnen på 180C varmluft.
8) Svits baconen i en gryde. Hæld fedtet fra.
9) Tilsæt champignong, løg, hvidløg og cocktailpølser og svits i yderligere 5 min.
10) Tilsæt hakkede tomater og fløde og varm det op.
11) Smag til med salt, peber og paprika.
12) Hæld sovsen i fadet og bag det i ovnen i ca. 30 min.
14) Server

Tilbehør:
Ris
Broccoli

MUMS!

Nåede mit champignon-maximum, så måtte lige levne lidt...


fredag den 9. august 2013

Burger


Jeg tænker, at burger er så simpelt at opskrift ikke behøves... Men se dem lige;



Se den lige!!! 

MUMS!






torsdag den 8. august 2013

Hellefisk på bund af sundhed og hvidvin





Hver torsdag kommer fiskemanden til Brugsen, og jeg spurgte ham, og han kunne foreslå noget simpelt til aftensmad. Dette var hans forslag - lettere improviseret ;)

Ingredienser
1 side hellefisk - bad om fisk til to - vi kunne sagtens have haft en gæst.
6 kartofler
4 gulerødder
1/2 porre
4 fed hvidløg
4 løg 
1 sjat hvidvin

Gør sådan
1) Bed den søde kæreste om at skrælle kartofler og skære dem i tern.
2) Pil/skræl de øvrige grøntsager og skær dem i passende størrelser.
3) Læg det hele i et ovnfast fad og læg kæmpefisken ovenpå.
4) Drys med salt og peber og hæld hvidvinen over.
5) Bag (?) ved 180C i 20-25 minutter.
6) Pynt med basilikum
7) Server

MUMS!


Levnede et løg - undskyld mor :(






onsdag den 7. august 2013

tirsdag den 6. august 2013

Medister med søde løg



Søde løg
Ingredienser:
4 små løg
85 g sukker
75 g margerine

Gør sådan:
1) Pil løgene og skær dem i skiver og pil dem fra hinanden.
2) Mål sukker og margerine op i hver sin beholder.
3) Smelt sukkeret langsomt på panden. Hav tålmodighed! Det går meget langsomt, indtil det pludselig går så hurtigt at man ville ønske det var løgn.
4) Når sukkeret er smeltet tilsættes margerinen, og når dette ikke længere sprutter, blandes løgene i, og der røres rundt til de er bløde.
5) Tag det hele af varmen og hæl løgene over i en lille skål til servering - det er en god idé at si noget af "væden" fra.


(Beklager Balkan-kanten)

Medister
1) Medisterpølsen koges i saltet vand i 10 minutter, og vandet gemmes til sovsen. 
2) Når pølsen er færdig lægges den på fedtstof på panden og brunes på begge sider.
3) Skær den i passende stykker og gør klar til servering.

Sovs
1) Smelt margerine i en kasserolle. Tilsæt lidt mel.
2) Pisk godt til det er jævnt blandet.
3) Tilsæt vand fra medisteren, og pisk, til du får en konsistens der behager dig.
4) Tilsæt salt og peber og andre ting du tænker kan give sovsen smag (jeg forsøgte med karamelsovsen, som smagte af løg - hjalp ikke så meget... gode råd modtages gerne).
5) Tilsæt kulør så den også bliver pæn at se på - NEJ, min sovs på billedet er ikke pæn at se på, men Andreas er åbenbart bange for sovsekulør :(
6) Server.

Kartofler
(Hvis der nu er nogen der ikke ved hvordan det skal gøres)
1) Få din søde kæreste til at skrælle kartofler. Tak skat >3.
2) Sæt dem til at koge i saltet vand.
3) Prik i dem med en gaffel for at se om det er færdige.
4) Hæld vandet fra og server.

Pynt det hele med et par basilikumblade og server

MUMS!



mandag den 5. august 2013

Spaghetti og kødsovs


Ingredienser:
10 g margarine
100 g hk løg
200 g hk oksekød
lidt merian/basilikum - her er brugt basilikum
1 ss hvedemel
1,5 dl vand
1 dl tomatpuré
salt, peber
Desuden tilsatte jeg 1 fed hvidløg samt 1/2 lille gul chili.

Gør sådan:
1) Margarinen opvarmes på panden og løg (og hvidløg) svitses heri.
2) Kødet tilsættes og brunes.
3) Krydderierne drysses på sammen med mel, og det røres rundt.
4) Vand og tomatpuré tilsættes. Retten koges et par minutter mere og smages til.

Tilbehør:
Pasta

MUMS!