søndag den 17. november 2013

Hurtig morgenmad


Her fra kl 10 (til senest kl 18) står den på at øve årets udgave af Jul på den gamle højskole. Jeg har sovet længe og skal nok have frokost inden for de næste par timer, så for ikke at gøre det helt store ud af morgenmaden (og fordi vi hverken har brød eller pålæg) så nøjes jeg med et glas jordbæryoghurt med kakaomüsli :)

Mums!

onsdag den 13. november 2013

Fiskefrikadeller på bund af kul

Nej, det er ikke en fancy opskrift fra et land hinsides - nej, jeg kan bare ikke finde ud af at stege fiskefrikadeller :/

Men kartoffelmosen, synes jeg, var ganske udemærket, til trods for at vi manglede cirka alt hvad der skulle i...

Men når jeg nu ikke kan finde ud af at lave frikadeller, så er det jo rart at jeg kan finde ud af at lave eeeeeen....


ÆBLESVANE!! 
Men der er altså et eller andet galt med dens hals... 


tirsdag den 12. november 2013

Venøsteaks

I aften havde vi besøg af mine forældre :) menuen stod på venøsteaks med kartofler en papilotte og sauteret grønt.

Ingredienser:
Steaks:
600 g venøsteaks
1 citron, usprøjtet
Bladene af 3 kviste timian
2 spsk oliven olie
Salt & peber
Kartofler:
600 g kartofler
1 rød peber
1 løg
2 fed hvidløg
Blade fra 3 kviste timian
Olivenolie
Salt & peber
25 g smør
Grønt:
250 g champignon
2 løg
1 grøn peber
2 fed hvidløg
Olie
Andet:
Groft brød

Gør sådan:
Steaks: 
1) riv skallen af citronen og bland det med saften af en halv citron.
2) tilsæt olie, timian, salt og peber og pisk det sammen.
3) læg kødet i en pose og tilsæt marinaden. Luk posen og ryst den godt - læg på køl mens resten tilberedes.
4) steg bøfferne til de er møre - ca 2 min på hver side.

Kartofler:
1) skrub kartoflerne og skær dem i skiver på ca 1,5 cm.
2) skær peberfrugt, løg og hvidløg i tynde skiver og bland dem med kartoflerne.
3) vend også timian, olie, salt og peber deri.
4) fordel blandingen på 4 stykker stanniol. Fordel smørret henover og luk pakkerne.
5) sæt dem i ovnen ved 200 grader i ca 40 min, til kartoflerne er møre.

Grønt:
1) snit Champignonerne i tynde skiver, løgene i tynde både og peberfrugten i tynde strimler. Pres hvidløgene og bland dem i løgene.
2) varm olie på panden og sauter Champignonerne let gyldne.
3) tilsæt løg og peberfrugt og sauter til de er møre, men stadig har bid.

Til dessert fik vi blåbærtærte med creme fraiche.


Ammenam, det go mam!

mandag den 11. november 2013

Pasta :)


Gad ikke lave mad, fordi jeg er træt og sløj - orkede kun at koge pasta :) men når man så pepper det lidt op med en smørklat og en gang ketchup, så er det jo slet ikke så tosset :) 

Ammenam, det go mam!



fredag den 1. november 2013

Stegt flæsk med persillesovs


I aften fordelte vi opgaverne - Andreas ordnede kødet og jeg ordnede sovs og kartofler :) og hvilket lækkert resultat ^^

Og ingen stegt flæsk med persillesovs uden Jimi og Rene :)

Ammenam, det go mam!