tirsdag den 12. november 2013

Venøsteaks

I aften havde vi besøg af mine forældre :) menuen stod på venøsteaks med kartofler en papilotte og sauteret grønt.

Ingredienser:
Steaks:
600 g venøsteaks
1 citron, usprøjtet
Bladene af 3 kviste timian
2 spsk oliven olie
Salt & peber
Kartofler:
600 g kartofler
1 rød peber
1 løg
2 fed hvidløg
Blade fra 3 kviste timian
Olivenolie
Salt & peber
25 g smør
Grønt:
250 g champignon
2 løg
1 grøn peber
2 fed hvidløg
Olie
Andet:
Groft brød

Gør sådan:
Steaks: 
1) riv skallen af citronen og bland det med saften af en halv citron.
2) tilsæt olie, timian, salt og peber og pisk det sammen.
3) læg kødet i en pose og tilsæt marinaden. Luk posen og ryst den godt - læg på køl mens resten tilberedes.
4) steg bøfferne til de er møre - ca 2 min på hver side.

Kartofler:
1) skrub kartoflerne og skær dem i skiver på ca 1,5 cm.
2) skær peberfrugt, løg og hvidløg i tynde skiver og bland dem med kartoflerne.
3) vend også timian, olie, salt og peber deri.
4) fordel blandingen på 4 stykker stanniol. Fordel smørret henover og luk pakkerne.
5) sæt dem i ovnen ved 200 grader i ca 40 min, til kartoflerne er møre.

Grønt:
1) snit Champignonerne i tynde skiver, løgene i tynde både og peberfrugten i tynde strimler. Pres hvidløgene og bland dem i løgene.
2) varm olie på panden og sauter Champignonerne let gyldne.
3) tilsæt løg og peberfrugt og sauter til de er møre, men stadig har bid.

Til dessert fik vi blåbærtærte med creme fraiche.


Ammenam, det go mam!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar